Der kan være mange årsager til, at et testamente bør oprettes, men de fleste har brug for et testamente for at sikre sine ønsker og sine arvinger. Hvilke vilkår der er relevante for den enkelte, afhænger af den enkelte testators situation. Nedenfor er der givet nogle eksempler på nogle af de forhold, som ofte giver anledning til oprettelse af et testamente.
Et af de væsentligste forhold at bestemme i et testamente er, hvordan arven skal fordeles. Hvis man ikke har et testamente, er det bestemmelserne i arveloven, der regulerer, hvordan arven skal fordeles, men det fører ofte ikke til det ønskede resultat og det er ikke alle, der kender arvelovens mekanismer.
Den arv du efterlader til dine arvinger, vil som udgangspunkt blive en del af arvingens og dennes ægtefælles delingsformue ('fælleseje'). Det betyder, at arven som din arving har modtaget skal deles ligeligt med arvingens ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller hvis enten arvingen eller dennes ægtefælle afgår ved døden. Mange testatorer ønsker dog primært at sikre arvingen og dennes slægt. Dette kan ske ved, at det i testamentet bestemmes, at arven skal være arvingens særeje og derfor ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse eller død.
De økonomiske forhold er væsentlige at regulere, men ofte efterlader afdøde sig også aktiver, der har en betydelig affektionsværdi. I den forbindelse kan det være relevant i testamentet at opliste, hvordan konkrete genstande skal fordeles blandt arvingerne, eller efter hvilke principper arvingerne må vælge genstande, hvis der ikke er en konkret oplistning. Konkrete vilkår om dette kan indebære, at uro og ødelagte relationer blandt arvingerne kan undgås eller begrænses. Udover at konkrete genstande kan testeres til specifikke arvinger, kan det ofte være relevant, at en bestemt arving får en fortrinsret til som en del af sin arv til at udtage et aktiv, f.eks. et sommerhus. I så fald har arvingen valgmuligheden mellem at udtage aktivet eller blot at modtage sin arv kontant.
Når et testamente oprettes, er der ofte anledning til at overveje, hvad der skal ske med afdødes legeme. Ønsker man at blive brændt eller begravet? Skal der være en ceremoni og er der ønske til stedet og indholdet? Skal der etableres et nyt gravsted eller hvad skal der f.eks. ske med asken? Testator kan selv have specifikke ønsker, der er vigtige for testator at få noteret, så det sikres, at ønskerne bliver efterlevet, men ofte vælger testator at beskrive ønskerne for at det til sin tid bliver lettere for de efterladte, da der på forhånd er taget stilling til, hvad der skal ske.
Der er ofte meget, der skal tages stilling til og håndteres, når en person er afgået ved døden. De fleste kender til eksempler på, at arv kan splitte familien eller sætte arvingernes relationer under et pres. Når vi bistår med udarbejdelse af testamenter, har vi fokus på, at det skal være et privilegium for arvingerne at modtage en arv og at det ikke skal give anledning til tvister eller uenigheder arvinger imellem.
Når et testamente klart og tydeligt regulerer testators sidste vilje, begrænser det betydeligt risikoen for uenigheder blandt arvingerne.
Derudover er det ofte relevant at forholde sig til, om boet bør behandles af en bobestyrer, så advokaten på vegne af skifteretten sørger for, at boet bliver korrekt gjort op og arven bliver fordelt på den ønskede måde. Når en advokat varetager boets behandling mindsker det ofte risikoen for, at der under boets behandling opstår uenigheder blandt arvingerne.
Endelig sikrer bobestyrer bl.a. at der bliver opgjort og betalt skatter og boafgifter, inden arven fordeles mellem arvingerne. At indsætte en advokat som bobestyrer vil på den ene side indebærer en udgift for boet, men på den anden side indebærer det en sikkerhed for, at boet behandles professionelt, og at arvingerne ikke selv skal bruge deres tid på de mange aspekter af dødsbobehandling, og på at sætte sig ind i reglerne. I de situationer, hvor en advokat indsættes til at varetage boets behandling, gør det situationen lettere for arvingerne, men det er også væsentligt at være opmærksom på, at boet skal have en vis størrelse for at det kan bære udgiften til en advokat. Derfor indsættes der sjældent vilkår om bobestyrer i de mindre boer.
I mange familier nu om dage ønsker samlevere eller ægtefæller at sikre hinanden, men det er ofte tilfældet, at der ikke kun er fælles børn. I disse situationer skal der ofte i testamentet indsættes bestemmelse, der regulerer, hvordan den længstlevende i første række skal sikres, men at arven i anden række ved den længstlevendes død skal fordeles på en bestemt måde, som den længstlevende ikke nødvendigvis ensidigt kan ændre på.
Såfremt umyndige børn arver, vil arven som udgangspunkt blive indsat i en forvaltningsafdeling og hele arven vil blive frigivet, når arvingen er fyldt 18 år. Hvis arven er stor, vil testatorerne i mange tilfælde ønske, at hele eller en del af arven båndlægges, indtil arvingen er blevet lidt ældre. Det sikrer arvingen mod at hele arven forbruges eller på anden måde mistes i en ung alder grundet uerfarenhed.
Der kan også være mange andre årsager til, at en arv ønskes båndlagt, herunder hvis arvingen har økonomiske problemer eller andre problemer, der bevirker, at arvingen ikke forventes at være i stand til selv at administrere arven, hvorfor den med fordel kan båndlægges for at sikre arvingen.
Tal med specialist
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det vil være en god idé for dig at oprette et testamente, kan du rette henvendelse for at høre nærmere. Det er også muligt at tage vores test for at finde ud af, hvad der gælder i din situation
Vi er som danskere gode til at støtte velgørende formål via indsamlinger o.l. Der er en stigende tendens til, at testatorer ønsker at der ved testators død indsættes et eller flere velgørende formål, der begunstiges med et beløb eller en del af arven.
Udover ønsker om at støtte et godt formål er der i visse situationer en mulighed for at opnå en afgiftsoptimering via støtte til velgørende formål. Hvis ens arvinger ikke er ægtefælle, samlever, børn, børns efterkommere, stedbørn eller stedbørns efterkommere, forældre eller bedsteforældre, skal der til sin tid af den efterladte formue betales en boafgift på 36,25 %.
Ved at indsætte et velgørende formål til at modtage en del af arven på betingelse af at det velgørende formål betaler samtlige boafgifter, der er knyttet til boet, er det muligt at afgifterne kan reduceres og at arven til de personlige arvinger kan forsøges til et niveau, der er højere end hvis det velgørende formål slet ikke var indsat. Med et korrekt udarbejdet testamente der tager højde for disse muligheder kan der således opnås både den fordel, at et velgørende formål støttes og at testators personlige arvinger modtager en større arv. Læs mere her.
Vi er medlem af Danske Arveretsadvokater og indgår som en del af samarbejdet om Det Gode Testamente, der består af de fleste af Danmarks velgørende organisationer. Hvis en velgørende skal begunstiges, er der mulighed for at få dækning for en del af udgiften til testamentets oprettelse. Kontakt os for at høre nærmere.
Som led i vores rådgivning om oprettelse af testamente drøfter vi din eller jeres konkrete situation. I den forbindelse sker det ofte naturligt, at det bliver relevant at overveje, hvorvidt der er dispositioner, som med fordel kan gennemføres i levende live. Der kan for eksempel i mange tilfælde være store afgiftsmæssige fordel ved at overdrage fast ejendom i henhold til værdiansættelsescirkulæret og at benytte sig af muligheden for at give årlige afgiftsfri gaver eller arveforskud. Det kan også tænkes, at en genstand e.l. der kan give anledning til uenighed eller tvist arvingerne imellem med fordel kan sælges eller fordels.
En større undersøgelse foretaget af professor Finn Taksøe Jensen har vist, at omkring 500.000 danskere har et mere eller mindre akut behov for at oprette testamente. Yderligere ca. 800.000 ville nok oprette testamente, hvis de vidste, hvad der sker, når der ikke er et. Af de ca. 200.000 danskere, som har oprettet testamente, burde mindst halvdelen få ændret testamentet som følge af ny lovgivning og ændrede forhold i øvrigt.
I nogle familier er der ønske om, at arven reguleres i flere led/generationer for at sikre eller for at undgå bestemte scenarier. Der kan også være mange andre særlige ønsker til arveplanlægnignen. Der er i henhold til dansk ret meget frie rammer til at koncipere testamentet på lige præcis den måde, som er ønsket.